Servicevilkår
Generelle oplysninger
Interstyle ApS (herefter 'René Fris Haircare')
Kalvebod Brygge 39, 5. 1560 København V, Danmark
CVR-nummer: 43454730
E-mail: rene@renefris.dk
Hjemmeside: renefris.dk
Når du handler på renefris.dk, indgår du en aftale med René Fris Haircare. Vi sælger hårplejeprodukter til både mænd og kvinder.
Disse handelsbetingelser gælder for alle køb foretaget af forbrugere via vores hjemmeside. B2B-salg sker på separate vilkår. Hvis du ønsker at forhandle vores produkter, bedes du kontakte os direkte.
1. Bestilling af varer
1.1 Vilkår for bestilling
Du skal være fyldt 15 år for at foretage køb hos os.
Når du afgiver en ordre på vores hjemmeside, sender vi automatisk en ordrebekræftelse pr. e-mail med en oversigt over din bestilling. Ordrebekræftelsen bekræfter, at vi har modtaget din ordre og indgået en bindende aftale. Vi forbeholder os dog retten til at annullere din ordre, hvis oplysningerne er ukorrekte.
Det er kundens eget ansvar at sikre, at alle oplysninger, herunder kontaktinformation, leveringsadresse og de bestilte varer, er korrekte ved bestilling. Vi påtager os ikke ansvar for fejl eller mangler ved bestillingen, som skyldes forkerte oplysninger fra kundens side.
1.2 Fejl i bestillingen
Hvis du har oplyst forkerte oplysninger ved bestilling, bedes du hurtigst muligt kontakte os på rene@renefris.dk, så vi kan forsøge at rette fejlen, inden ordren afsendes. Hvis pakken allerede er afsendt til en forkert adresse, er dette dit ansvar, og vi dækker ikke omkostninger til genforsendelse.
1.3 Forudbestilling af varer
I nogle tilfælde kan produkter være tilgængelige som forudbestilling, hvis de er midlertidigt udsolgt eller kommer i en ny kollektion. Hvis du forudbestiller et produkt, vil den forventede leveringsdato fremgå på produktsiden. Hele ordren afsendes samlet, når det forudbestilte produkt er på lager.
Betaling for forudbestilte produkter trækkes ved afsendelse af varen. Hvis du ønsker at annullere en forudbestilling, bedes du kontakte os hurtigst muligt på rene@renefris.dk. Såfremt ordren allerede er afsendt, gælder de almindelige returvilkår. Hvis en ordre indeholder både forudbestilte og lagerførte varer, afsendes hele ordren samlet, når de forudbestilte varer er på lager. Ønsker du del-levering, bedes du kontakte os på rene@renefris.dk. Eventuelle ekstra fragtomkostninger ved del-levering dækkes af kunden.
2. Betaling
Vi accepterer følgende betalingsmetoder: Visa, Mastercard, MobilePay, Dankort, PayPal, Amex, UnionPay.
Vi tilbyder en rabatkode til første ordre. Denne rabat kan kun bruges én gang pr. kunde. Hvis vi opdager, at en kunde bruger forskellige e-mailadresser for at få rabatten flere gange, forbeholder vi os retten til at fjerne rabatten.
Alle priser er i danske kroner (DKK) og inkluderer moms. Beløbet reserveres ved bestilling og trækkes først, når ordren afsendes. Betalingen behandles via en sikker, krypteret betalingsgateway.
3. Levering
3.1 Leveringsmuligheder
Vi tilbyder levering med Bring & DAO.
Gratis fragt tilbydes ved køb over 399 DKK til en pakkeshop. Hvis ordren er under dette beløb, tillægges fragtgebyr. Prisen for fragt afhænger af leveringsmetode og vil fremgå ved checkout.
3.2 Leveringstider
Vi afsender normalt ordrer samme dag ved bestilling inden kl. 14.00. Leveringstiden afhænger af den valgte leveringsmetode og destination. I travle perioder, som højsæsoner, samt i tilfælde af uforudsete hændelser, kan leveringstiden være længere.
3.3 Internationale leveringer
Vi leverer kun inden for Danmark via denne hjemmeside.
3.4 Leveringsoplysninger
Vi sender en e-mail med leveringsoplysninger, når din ordre er afsendt. Det er kundens ansvar at tjekke denne e-mail og følge leveringsstatus.
4. Returnering og fortrydelsesret
4.1 Fortrydelsesret
Du har 14 dages fortrydelsesret fra modtagelse af din vare. Hvis du ønsker at fortryde dit køb, bedes du kontakte os på rene@renefris.dk. Returnering skal ske inden for 14 dage fra din henvendelse.
Returneringsadresse: Pakkecenter Nord (Ålborgvej 14, 9700 Brønderslev)
Kunden dækker selv returfragt. Hvis en pakke ikke afhentes i pakkeshoppen og returneres til os, fratrækkes vores omkostninger for returneringen (49 kr.) fra det beløb, der refunderes. Dette gælder også, hvis kunden vælger at fortryde købet ved at undlade at afhente pakken. Standardomkostningen for returnering er 49 kr.
4.2 Varens stand ved returnering
Varen skal returneres i original emballage og være i væsentligt samme stand som ved modtagelsen. Kunden har ret til at åbne emballagen for at undersøge produktet, men hvis varen har været taget i brug eller emballagen er væsentligt beskadiget, kan vi foretage et fradrag i refunderingen svarende til varens værdiforringelse.
5. Reklamationsret
5.1 Generelt
Du har 2 års reklamationsret i henhold til købeloven.
5.2 Hvordan reklamerer jeg?
Hvis du ønsker at reklamere over et produkt, skal du kontakte rene@renefris.dk. Send os dit ordrenummer, billeder af produktet samt en beskrivelse af fejlen. På baggrund af dette vurderer vi, om produktet skal returneres.
Hvis reklamationen godkendes, men vi ønsker produktet retur, dækker vi rimelige fragtudgifter for returneringen. Kunden betaler dog selv returfragten i første omgang, men vi refunderer beløbet, hvis reklamationen godkendes.
Hvis reklamationen ikke godkendes, sender vi produktet retur til dig, og du vil ikke få refunderet fragtomkostninger.
Produktet skal returneres i forsvarlig emballage til følgende adresse: Ålborgvej 14, 9700 Brønderslev, Danmark
6. Klageadgang
Hvis du ønsker at klage, kan du kontakte:
Nævnenes Hus Toldboden 2 8800 Viborg www.naevneneshus.dk
For forbrugere i EU kan klage også indsendes via: http://ec.europa.eu/odr
7. Behandling af persondata
Vi behandler dine oplysninger i henhold til vores persondatapolitik, som du kan læse her.
8. Ændringer i handelsbetingelserne
Disse handelsbetingelser er senest opdateret den 04/08/2025. Vi forbeholder os retten til at ændre betingelserne uden forudgående varsel.

